Ross

Mit blik søgte forvirret rundt, i den næsten tomme fængselscelle. I dette næsten tomme, lukkede rum med fire små vægge, havde jeg brugt flere timer, måneder og flere år i mit eget univers, spekuleret over hvad den bedste måde ville være at tage hævn på. Jeg var fuldstændig besat af tanken, af at skulle hævne mig, over de falske svin. De troede bare de kunne slippe godt fra. De skal sku' have betalt!, lød det fra stemmen indefra.

En af de daglige vagter der tjekkede cellerne kom forbi, og slog let på tremmerne. Jeg havde et vredt udtryk i ansigtet, men han smilede bare kækt. Lyset fra vinduet skar i mine øjne, sollyset var blevet skarpere, dagslyset varer i længere tid, og der var ikke mørkt i cellen, på dagen længere. Nu var det afgjort at foråret lige så stille ankom, for de fængselsindsatte mennesker. Det varede ikke længe før jeg endelig ville blive fri. Efter otte års fængselsstraf, var jeg efterhånden blevet en ældre mand på femogtredive. Jeg var konstant klædt i helt sort tøj, som viste den jeg var som person.

- En uge efter;

Den skrabende lyd af tremmerne der blev kørt til siden, fik mig til at smile stort. Jeg kunne allerede mærke friheden. Mine arme svingede let frem og tilbage, imens jeg med faste skridt gik imod den store fængselsport. Et velkendt ansigt dukkede op for mit blik, Lucas. Min gode gamle ven jeg lærte af kende, fra dengang vi gik på gymnasiet. Jeg er forældreløs, og næsten ingen penge havde, men han var den der hjalp mig ud af det, og altid var ved min side... Jeg tog om ham med et klem, og strammede, så han ikke kunne få luft. Han inviterede mig boende hjem hos ham, i et stykke tid, indtil jeg  ville blive tilbudt om en lejlighed. Jeg forklarede ham om hævnen, og hvordan og hvorledes spillet skulle forgå. Jeg følte mig klar til at starte, men skulle lige ordne nogle ting, lige inden.

- To timer efter;

Jeg tog forbi kommunen, ind i et lille indespærret kvadratisk rum, for bekræftelse af navnændring. Mit medfødte navn var Jacob, men besluttede mig for at ændre det til "Ross", derefter tog jeg hos en Plastikkirurg, for en ansigtoperation. Jeg opererede min næse, læber og hvad jeg ellers kunne operere, så ingen kunne på nogen måde kunne kende mig.
Jeg var nu parat til missionen..

Jeg fik af vide at Mick var flyttet ind i sit gamle hus. Jeg tog et kig på huset og lurede ind ad vinduerne. Jeg lod mig vente på ham. Han kom kørende hen ad vejen, med en rød Audi. Ruderne fra Audi'en var rullet helt ned, og støjen fra musikken var scoret helt op for blusset, som kunne høres helt ned til nabolaget. Han parkerede sin bil i garagen. Jeg forfulgte ham ude på fortovet. Hans arme svingede let frem og tilbage. Han ringene på dørklokken, og en ung, smuk kvinde åbnede døren, og viste ham ind. Jeg lurede diskret ind ad hendes vinduer. De satte sig på sofaen, og snakkede. Endnu et velkendt ansigt, der dukkede op for mit blik. Han fik et opkald, så han gik ud igen. Jeg tog mobilen op af min lomme, og tog få billeder af hende, imens hun næsten var færdig med at rydde op. Hun gik ud af hoveddøren, og ventede på bussen, ved busstoppestedet.

Hun gik ind i bussen, og jeg fulgte med. Hun sad, og læste en spændende artikel i avisen. Jeg så hen på hende, og ventede på hun skulle af. Endelig lå hun avisen fra sig og steg af bussen, med sine røde, skrigende converse. Jeg tog hende på skulderen, og hun vendte sig hundredefirs grader mod mig. Jeg begyndte at føre en samtale med hende, og smigrede hende med søde komplimenter, så vi tog en lang gåtur, og snik snakkede hele dagen lang. Vi var nu allerede blevet venner, og mødtes mindst en gang om ugen, men så en dag spurgte jeg hende om vi skulle være mere end venner, og det accepterede hun med et smil. Jeg havde nu chancen for at få Skye i fængsel, som hende og Mick gjorde ved mig, selvom jeg var en uskyldig, ung fyr dengang, og var hendes kæreste, og hans bedste ven.

Jeg var tæt på målstregen af at hævne mig, men da jeg tog hjem ved Skye, smækkede jeg døren i, og der lå hun med flydende rødt blod hen over hele gulvet!.