Da de så var i restauranten, kom der en mand med sort tøj på og gik ind på toilettet i restauranten. Alle kiggede underligt på ham, og de undrede sig over hvorfor han havde gået på pigetoilettet, men de lod det ligge.
Sofie og hendes familie var de eneste der ikke så ham, fordi de havde for travlt med at tage billeder af hinanden. To minutter efter, gik Sofie på Toilettet, fordi hun skulle vaske sine hænder.
Da Sofie kiggede sig i spejlet så hun noget bag sig. "Det er en mand. Hvad laver en mand på pigetoilettet!!", tænkte hun og undrede sig. Hun vendte sig om mod ham. Han havde sort tøj på og havde dækket sit ansigt med hue og halstørklæde, men man kunne stadig se hans øjne og de var meget bekendte, synes Sofie, men hun kunne ikke rigtig huske hvem der havde sådan nogle, men hun kunne huske at hun kendte en der havde grå øjne. Det er ikke særlig tit at der nogen der har sådan nogle grå øjne med lidt blå i, som ham. Hun kiggede ned på ham og hun så at han havde en blodig kniv i hånden og undrede sig endnu mere, men så hev han armen op i vejret og lige da han var ved at stikke hende var hun ved at skrige, men det kunne ingen høre, for der kom næsten ingen lyd ud af hendes mund. Nu var hun blevet stukket og faldt ned på gulvet. Der er blod på hendes tøj. Manden tog kniven og vaskede den for den var fyldt med blod, og så tog han den ned i sin lomme. Han smed Sofie ned i en sæk, og kastede hende ud af vinduet og ind i sin bil, også gik han ud af toiletdøren og ud af restauranten.
Der var en pige på toilettet, der kunne høre nogle lyde og hun gemte sig bag toilet døren. Efter manden gik ud, kiggede hun ud ad vinduet og over det hele. Hun rystede og var meget nervøs over at sige det, så det gjorde hun ikke. Hun gik hen til sin familie, og lod som om der ikke var sket noget.
Sofies Familie sad og ventede virkelig længe på Sofie, for der var nu gået 40 minutter. Sofies mor gik ind på toilettet, og kiggede rundt. Hun så straks noget rødt på gulvet. Blød!, tænkte hun og så sig rundt. Hun Kiggede under dørene og ville se om det var Sofie der var der. Der var ikke nogen. Sofies mor undrede sig over det, og begyndte at kigge ud af vinduet. Hun rystede og kaldte på Sofie. "SOFIE". Der var ikke nogen eller noget spor. Sofies mor gik ud af toilet døren og hen til Simon og far. Hun spurgte hvor Sofie var, og spurgte om hun ikke var på toilettet. Familien løb ud af restauranten og kaldte på hende. "SOFIE, SOFIE" og igen "SOFIE". De løb hen til parken og alle stederne men hun var der ikke. "SOOOOOOOOFIIIIIIIIIIIEEEEEEEEEEE" råbte hendes mor grædende og var helt fortabt. Hun kunne regne ud at det var Sofies blod, men hun vidste stadig ikke hvordan. Nu var der gået to dage, og det var meget uforventet.
Sofies far ringede til politiet, og de sagde at de ville komme. Familien var hjemme og lavede ingenting. De kunne ikke tænke på andet og de var meget triste. De ventede på politiet i næsten 3 timer, for de havde vildt travlt. Nu var de kommet, og de spurgte om det hele, men familien vidste ikke noget, og de havde heller ikke nogen beviser, men så kom Sofies mor i tanke om at der var noget blod der var på toilettet inde på restauranten. Politiet prøvede at finde så mange oplysninger som muligt, men der var ikke en eneste. De kiggede på Restauranten og på toiletterne, men der var ikke noget blod på gulvet. De kiggede rundt og der var intet. De gik ud og brugte mange dage på at finde oplysninger og beviser.
Pigen der hørte det fik dårlig samvittighed over at hun ikke sagde det, så hun sagde det til sin mor. Hendes mor blev meget irriteret på hende og chokeret.
Sofies nabo havde overhørt politiet og Sofies families samtale, der handlede om Sofie. Han tænkte meget over det, og han så det også stå i avisen dagen efter. Han var meget ked og gik hen til familien for at hjælpe dem der hjemme. Han elskede sådan noget som mysterier og sådan nogle ting som udfordrede ham, for han var nemlig en gammel detektiv. Han var meget klar over at han ikke havde fundet mysterier i langt tid og han vidste at han elskede det, så han ville prøve igen.
Nu var han begyndt med at opklare sporet, men allerførst skulle han lige finde sit udstyr frem. Han gik ind i sin kælder og åbnede sin kiste. Der var edderkoppespind over det hele. Han ledte og ledte, og endelig fandt han sine ting. Der var mega meget støv på, og de var meget gamle, men det gør ikke så meget, for man kunne stadig bruge dem. Han havde en lommelygte på sig og selvfølgelig et forstørrelsesglas på sig, og så havde han selvfølgelig også sit gamle detektiv tøj som han så tog på, men den strammede ham en lille smule.
Han gik hjem og ville undersøge tingene. Næste dag var han på vej til byen, hvor han så hørte nogle af Sofies familie medlemmers venner, der talte om hende, og han overlyttede deres samtale med hinanden. De begyndte at sige at det var sket kl. 21 om aften og at Sofie var blevet slået ihjel med en skarp kniv. De sagde mange ting som var helt overraskende og han fandt ud af en masse ud af det. Det var meget uforventet og det var simpelthen sket på den mest underlige måde.
Sofies nabo - Henrik, gik videre og begyndte at se en mand. Manden gik ind i en dør udefra. ”Er det mon morderen”!!, tænkte han og blev skræmt. Han forfulgte ham ved at kigge ud ad vinduet og prøvede at gemme sig, så godt han kunne. Hans opfattelse af manden med den der hvide sæk som han holdte og kiggede hele tiden i, var at manden havde gemt Sofies lig nede i den og ville måske bruge det til noget snedigt. Manden gik ud af døren og låste den. Henrik prøvede at åbne døren, men den var låst. Han skyndte sig hjem, og kiggede på tingene som han fandt inde på toilettet.
Han fandt så ud af at Manden der gik ind ad døren og som han troede var morderen, var ikke morderen alligevel, fordi han overhørte nogle andres samtaler, som åbenbart var hans venner og de begyndte så at sige hele historien og hvad de så gjorde. Henrik blev chokeret og løb hjem igen. Han søgte på sin computer ”Martin Jensen”, og han var åbenbart morderen. Han fik af vide at han havde dræbt en lille pige, med en kniv, på et toilet, og der var han sikker på at det var ham. Han begyndte at kende ham, da der var et billede af ham. ”Er det ikke Ninas/Sofies mors gamle ven”, som ville gøre hævn over hende på en eller anden måde, fordi hun åbenbart havde gjort noget imod ham!!..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar