”'Mit navn er Mie Jensen. Jeg er 15 år gammel og jeg har lyst hår og grønne øjne. Jeg elsker at gå til svømning og det er bare det bedste, fordi at det for mig til at glemme alle mine problemer. Nu vil jeg gerne fortælle om min forfærdelige historie der skete for 2 år siden”'. Fortæller hun til sin psykolog.
''Det startede med en dag i sommerferien, hvor min mor åbnede døren til mit værelse, og sagde at vi skulle på campingtur, hun sagde også at jeg måtte tag en veninde med, og jeg ville gerne tag Matilde med, Jeg ringede til Matilde og spurgte om hun ville med, men hun skulle lige se om hun hun havde en aftale en af dagene, men det havde hun åbenbart ikke, så hun ringede tilbage, og sagde ja. Jeg skulle til at pakke mine ting, og min lillebror Mikkel skulle også med, og vi skulle først af sted i morgen tidlig, fortalte min mor og vi skal være der i en hel uge, fortalte min mor også. Næste dag Vågnede jeg klokken halv 6 om morgenen, for vi skulle nemlig af sted tidligt. Mig og min mor var ude for at hente Matilde, for vi skulle køre om 5 minutter. Det tog Ca. 5 timer for at køre der hen, fordi at det låg helt i Sverige. Da vi så var der var vi alle trætte, og vi skulle længere mod skoven. Mig og Matilde var ude ved havet og legede i vandet, med vores badedragter og vi pjaskede også med vandet. Min far og lillebror tændte bål, for nu var det blevet ret mørkt og koldt. Min mor skulle servere mad og vi fik fisk og noget ved siden af.
Efter vi havde spist, tog mig og Matilde ned ved bålet, for vi kedet os lidt, så vi sad lige og tænkte på hvad vi skulle lave, så lidt efter fandt Matilde på at vi skulle lege S, P eller K. Det tænkte vi var en virkelig god og super ide at lege, for så ville det blive ret sjovt i sådan en mørke som nu. Matilde startede med at spørge ''S, P eller K''. og jeg svarede ''K''. Også svarede hun ''Enten skal du svømme ned til vandet dybe, eller så skal du gå ind i den mørke og uhyggelige skov, og komme tilbage efter to minutter, eller så skal du tag din mors køkken-kniv og skære dig på den. Det var nogle farlige ting at skulle gøre, men jeg følte at jeg blev nødt til at gøre en af tingene, så jeg tog den nemmeste ting. og svarede, ''Jeg tager den mørke og uhyggelige skov''. Og Matilde sad med store øjne, efter hun hørte hvad jeg sagde, for at jeg ikke kunne se at det var en joke, mente Matilde. Hun råbte efter mig, men jeg hørte det ikke, så jeg gik bare stille og rolig hen mod skoven, og ind i i den. Jeg skulle gå så langt jeg kunne på 2 minutter havde Matilde sagt. Hun havde åbenbart lavet sjov og vidste ikke at jeg ville tro på det og gøre det. Da de 2 minutter så var gået, kunne jeg se noget noget lys der lyste fra en side. Jeg løb og jeg havde ingen ide om hvad det var, så jeg blev ved med at gå hen imod det, indtil jeg fandt ud af det. Lige pludselig slukkede lyset og der kom der nogle mærkelige lyde. Jeg kunne høre en motorsav så der var vist nogle der huggede træer, og der var nogle grene der knækkede, og jeg kunne høre nogle råbe og skrige. Der var nogle der åndede mig i nakken, og tog kvæller-tag på mig. Jeg kunne ikke trække vejret, men jeg overlevede alligevel. Jeg fik et kæmpe-stort og blodigt ar på min hals, for jeg blev stukket i halsen med en kniv-skarp og stor kniv, og det gav mig mange og hårde smerter. Jeg stirede på den mørke himmel hele tiden, for jeg havde det ikke så godt. Jeg døde næsten af tørst, så jeg tog vand fra bladende. og jeg blev kildet og revet og jeg blev også åndet i øret. Jeg fik mange kulde-gysninger og det var virkelig ubehageligt. Jeg begyndte at ryste og blive bange og skræmt på samme tid. Jeg så et klamt og uhyggeligt andsigt med hæslige, blodige tænder og blodige øjenlåg der var vent om. og det var vist den der råbte og skreg tænkte jeg. 2 sekunder efter blæste det vildt meget og det lynede med regn og torden. Efter det besvimede jeg, og da jeg så vågnede var det blevet lidt lysere, og der var ikke noget der ude. Det var blevet lysere, og jeg fik det straks meget bedre, men stadig ikke så godt som det plager at være. Jeg rejste mig op og tænkte lidt på om hvor jeg var, og om jeg overhovedet kan finde vej igen til campingpladsen. Åh nej tænkte jeg og prøvede at finde vej igen, men det kunne jeg ikke. jeg blev tæmmelig bange, og Jeg prøvede at huske hvor jeg kom fra, men det lykkedes og det var meget mørkt så det var meget svært. Jeg græd og jeg blev bange og sur på samme tid. Næste morgen låg jeg på jorden og frys, for jeg havde kun en trøje på. og mine forældre havde fortalt mig at da de vågnede om morgen kunne de ikke se mig. De blev nervøse og spurgte Matilde hvor jeg var, men hun lod som om hun ikke vidste noget, så hun svarede nej til dem.
mine forældre ledte efter mig, og de kiggede ved floden og søen, og de kiggede også oppe i træerne, men de kunne ikke se mig. Så de blev bekymrede. De kiggede også i Campingvognen igen for at se om jeg gemte mig, men de kunne heler ikke finde mig der, så de gik i panik og stressede. De tastede ''112'' og sagde ''Hej politimand min datter er forsvundet''. ''hvad hedder hun?'' spurgte politimanden, også svarede min mor ''Hun hedder Mie og hun var væk her i morges da jeg vågnede på campinglejr og vil i ikke nok finde hende''. Og politimanden sagde. ''Vi finder hende så hurtigt som muligt men hvad er adressen'' også svarede min mor ''Det ligger i Sveriges mindste campinglejr'' også sagde politimanden ''Ok vi undersøger det farvel''. Min mor lag på og tænkte på hvad hun skulle gøre og det gjorde min far også og Mie sad bare inde i campingen og spillede spil som om der ikke skete noget. Jeg låg bare inde i skoven og manglede mad og vand og jeg låg og tænkte på mine forældre om hvor meget jeg savnede dem, og om hvor meget jeg ville gøre hævn over Matilde. Efter nogle timer kom Politiet og ledte med mine forældre. De prøvede at finde oplysninger og kiggede i skoven. De kunne se fodspor i skoven, og gik videre de fulgte efter fodsporene, og de satte nogle ting så de kunne finde vej hvis det var langt. De gik videre og så en pige der låg ned med mange ar og revet hals. ''DET ER MIE''. råbte min mor glad og tryg, men hun blev ret bange for alle de revet og blodige ar som jeg fik på min hals. Mine forældre løb hen til mig og spurgte om jeg havde det godt, og om hvad der var sket med min hals. Min mor tog et tæppe med, og tog det på mig. Hun begyndte at kramme mig og hun fik et virklig stort smil på læben. Politi-mændene og mine forældre tog mig med hen til campingpladsen, for vi skulle med tilbage til vores eget hus i Danmark fortalte mine forældre mig o Matilde. Hele min familie ville ikke tale med Matilde for alt det hun havde gjort og løget om og jeg ville slet ikke tale med hende. Jeg ville ikke engang kigge på hende''.
''Det gør ondt at fortælle min Historie!!. Og Så fra den dag af har jeg aldrig haft lyst til at gå udenfor helt alene, uden nogle voksne''. Fortæller Mie.
Skrevet af Sirin 5X
Ingen kommentarer:
Send en kommentar