søndag den 11. december 2011

En forfærdelig oplevelse.

”'Mit navn er Mie Jensen. Jeg er 15 år gammel og jeg har lyst hår og grønne øjne. Jeg elsker at gå til svømning og det er bare det bedste, fordi at det for mig til at glemme alle mine problemer. Nu vil jeg gerne fortælle om min forfærdelige historie der skete for 2 år siden”'. Fortæller hun til sin psykolog.

 ''Det startede med en dag i sommerferien, hvor min mor åbnede døren til mit værelse, og sagde at vi skulle på campingtur, hun sagde også at jeg måtte tag en veninde med, og jeg ville gerne tag Matilde med, Jeg ringede til Matilde og spurgte om hun ville med, men hun skulle lige se om hun hun havde en aftale en af dagene, men det havde hun åbenbart ikke, så hun ringede tilbage, og sagde ja. Jeg skulle til at pakke mine ting, og min lillebror Mikkel skulle også med, og vi skulle først af sted i morgen tidlig, fortalte min mor og vi skal være der i en hel uge, fortalte min mor også. Næste dag Vågnede jeg klokken halv 6 om morgenen, for vi skulle nemlig af sted tidligt. Mig og min mor var ude for at hente Matilde, for vi skulle køre om 5 minutter. Det tog Ca. 5 timer for at køre der hen, fordi at det låg helt i Sverige. Da vi så var der var vi alle trætte, og vi skulle længere mod skoven. Mig og Matilde var ude ved havet og legede i vandet, med vores badedragter og vi pjaskede også med vandet. Min far og lillebror tændte bål, for nu var det blevet ret mørkt og koldt. Min mor skulle servere mad og vi fik fisk og noget ved siden af.


 Efter vi havde spist, tog mig og Matilde ned ved bålet, for vi kedet os lidt, så vi sad lige og tænkte på hvad vi skulle lave, så lidt efter fandt Matilde på at vi skulle lege S, P eller K. Det tænkte vi var en virkelig god og super ide at lege, for så ville det blive ret sjovt i sådan en mørke som nu. Matilde startede med at spørge ''S, P eller K''. og jeg svarede ''K''. Også svarede hun ''Enten skal du svømme ned til vandet dybe, eller så skal du gå ind i den mørke og uhyggelige skov, og komme tilbage efter to minutter, eller så skal du tag din mors køkken-kniv og skære dig på den.  Det var nogle farlige ting at skulle gøre, men jeg følte at jeg blev nødt til at gøre en af tingene, så jeg tog den nemmeste ting. og svarede, ''Jeg tager den mørke og uhyggelige skov''. Og Matilde sad med store øjne, efter hun hørte hvad jeg sagde, for at jeg ikke kunne se at det var en joke, mente Matilde. Hun råbte efter mig, men jeg hørte det ikke, så jeg gik bare stille og rolig hen mod skoven, og ind i i den. Jeg skulle gå så langt jeg kunne på 2 minutter havde Matilde sagt. Hun havde åbenbart lavet sjov og vidste ikke at jeg ville tro på det og gøre det. Da de 2 minutter så var gået, kunne jeg se noget noget lys der lyste fra en side. Jeg løb og jeg havde ingen ide om hvad det var, så jeg blev ved med at gå hen imod det, indtil jeg fandt ud af det. Lige pludselig slukkede lyset og der kom der nogle mærkelige lyde. Jeg kunne høre en motorsav så der var vist nogle der huggede træer, og der var nogle grene der knækkede, og jeg kunne høre nogle råbe og skrige. Der var nogle der åndede mig i nakken, og tog kvæller-tag på mig. Jeg kunne ikke trække vejret, men jeg overlevede alligevel. Jeg fik et kæmpe-stort og blodigt ar på min hals, for jeg blev stukket i halsen med en kniv-skarp og stor kniv, og det gav mig mange og hårde smerter. Jeg stirede på den mørke himmel hele tiden, for jeg havde det ikke så godt. Jeg døde næsten af tørst, så jeg tog vand fra bladende. og jeg blev kildet og revet og jeg blev også åndet i øret. Jeg fik mange kulde-gysninger og det var virkelig ubehageligt. Jeg begyndte at ryste og blive bange og skræmt på samme tid. Jeg så et klamt og uhyggeligt andsigt med hæslige, blodige tænder og blodige øjenlåg  der var vent om. og det var vist den der råbte og skreg tænkte jeg. 2 sekunder efter blæste det vildt meget og det lynede med regn og torden. Efter det besvimede jeg, og da jeg så vågnede var det blevet lidt lysere, og der var ikke noget der ude. Det var blevet lysere, og jeg fik det straks meget bedre, men stadig ikke så godt som det plager at være. Jeg rejste mig op og tænkte lidt på om hvor jeg var, og om jeg overhovedet kan finde vej igen til campingpladsen. Åh nej tænkte jeg og prøvede at finde vej igen, men det kunne jeg ikke. jeg blev tæmmelig bange, og Jeg prøvede at huske hvor jeg kom fra, men det lykkedes og det var meget mørkt så det var meget svært. Jeg græd og jeg blev bange og sur på samme tid. Næste morgen låg jeg på jorden og frys, for jeg havde kun en trøje på. og mine forældre havde fortalt mig at da de vågnede om morgen kunne de ikke se mig. De blev nervøse og spurgte Matilde hvor jeg var, men hun lod som om hun ikke vidste noget, så hun svarede nej til dem.

 mine forældre ledte efter mig, og de kiggede ved floden og søen, og de kiggede også oppe i træerne, men de kunne ikke se mig. Så de blev bekymrede. De kiggede også i Campingvognen igen for at se om jeg gemte mig, men de kunne heler ikke finde mig der, så de gik i panik og stressede. De tastede ''112'' og sagde ''Hej politimand min datter er forsvundet''. ''hvad hedder hun?'' spurgte politimanden, også svarede min mor ''Hun hedder Mie og hun var væk her i morges da jeg vågnede på campinglejr og vil i ikke nok finde hende''. Og politimanden sagde. ''Vi finder hende så hurtigt som muligt men hvad er adressen'' også svarede min mor ''Det ligger i Sveriges mindste campinglejr'' også sagde politimanden ''Ok vi undersøger det farvel''. Min mor lag på og tænkte på hvad hun skulle gøre og det gjorde min far også og Mie sad bare inde i campingen og spillede spil som om der ikke skete noget. Jeg låg bare inde i skoven og manglede mad og vand og jeg låg og tænkte på mine forældre om hvor meget jeg savnede dem, og om hvor meget jeg ville gøre hævn over Matilde. Efter nogle timer kom Politiet og ledte med mine forældre. De prøvede at finde oplysninger og kiggede i skoven. De kunne se fodspor i skoven, og gik videre de fulgte efter fodsporene, og de satte nogle ting så de kunne finde vej hvis det var langt. De gik videre og så en pige der låg ned med mange ar og revet hals. ''DET ER MIE''. råbte min mor glad og tryg, men hun blev ret bange for alle de revet og blodige ar som jeg fik på min hals. Mine forældre løb hen til mig og spurgte om jeg havde det godt, og om hvad der var sket med min hals. Min mor tog et tæppe med, og tog det på mig. Hun begyndte at kramme mig og hun fik et virklig stort smil på læben. Politi-mændene og mine forældre tog mig med hen til campingpladsen, for vi skulle med tilbage til vores eget hus i Danmark fortalte mine forældre mig o Matilde. Hele min familie ville ikke tale med Matilde for alt det hun havde gjort og løget om og jeg ville slet ikke tale med hende. Jeg ville ikke engang kigge på hende''.

''Det gør ondt at fortælle min Historie!!. Og Så fra den dag af har jeg aldrig haft lyst til at gå udenfor helt alene, uden nogle voksne''. Fortæller Mie.

Skrevet af Sirin 5X

torsdag den 1. december 2011

Lillys spøgelser

Lillys spøgelser er en bog som er virklig virklig kedelig. Da jeg begyndte at læse to sider af den kunne jeg bare se det. Lige meget hvor meget jeg læste af den var den bare det samme og det blev ikke uhyggeligt på noget tidspunkt. Så nu hvor jeg har læst ca. 30 sider af den havde jeg afleveret den og skulle rigtig til at skrive et referat og det kan jeg ikke skrive hvor nu jeg ikke har læst den. farvel.<3<3

søndag den 23. oktober 2011

Lindetræ

lindetræ billederLindetræer findes i naturskove, og i hist, men ellers kun i parker. De bliver Ca. 30 meter høje, og de kan blive mindst 300 år gamle. Der findes tre arter af lind. Den ene art kaldes småbladet lind, den anden kaldes storbladet lind, og den tredje art kaldes park-lind. Der er ikke så stor forskel mellem dem, men småbladet lind er den art, der hører til i skovene. Småbladet lind er et stort træ, det kan blive 30 meter højt. Dens bark er glat og den er rødbrun og den har været i Danmark i Ca. 7500 år. Der er vokset Lindetræer i Danmark i Ca. 9500 år. Lindetræet bliver kaldt kærlighedens og glædens træ. Lindetræets blade er skævt hjerte formede og derfor bliver træet kaldt kærlighedens træ. Om sommeren kan lindens blade være helt dækket af en sukker-agtig saft, der gør bladene klistrede. Saften bliver kaldt for honningdug. Lindens blomster har en hvidgul farve. Blomsterne sidder på en lang stilk, der vokser ud lige midt på et blad. Bladet er grågrønt og bliver kaldt et forblad. blomsterne blomstre først i juli måned, og blomsterne dufter rigtig godt, duften tiltrækker insekter. Lindetræet er ikke særlig stærkt. Det bliver let angrebet af svamp og insekter. Lindetræet har dog også nogle gode egenskaber. Det er let at arbejde med, da det er blødt og er nemt at skære i. Før i tiden var lind den mest almindelige skovtræ i Danmark, men senere blev det bøg, fordi klimaet blev mere fugtigt og koldt.



   

søndag den 25. september 2011

Kidnapperen!.

Det startede med en dag i December måned, for 15 år siden.
 Amalie og Katrine: Amalies mor skulle ud i byen, og købe ind. Da Amalie og Katrine var inde for at købe ting ind. Kunne Amalie se en mand udenfor, og stod og gemte sig hele tiden. Han gik rundt hele tiden. Han sad ikke ned og han var ikke andre steder, og det var bare som om at han ventede på nogen, Så Amalie venter på at de snart skal hjem, for de har nemlig købt meget ind, og Amalie hun er blevet udmattet, så sagde til hende at hun skulle vente ude i bilen, for hun var så udmattet og træt. De havde købt meget ind, men ikke nok ind endnu. Amalie gik så ud, og hun kunne ikke løbe. Så efter noget tid, så manden hende, og begyndte at udspionere hende. Amalie gik videre, hun kunne ikke se manden, så manden spurtede efter hende, og tog armene rundt om hendes mave, og om hendes mund. Han skyndte sig at trække hende hen til hans bil. Amalie skreg og skreg i bilen, men ingen kunne høre hende, så fik hun tape på munden, og blev kørt hen til et stille sted, hvor der ikke var nogle mennesker. Manden tog et reb om hendes arme, og tog hendes mobil ud af hendes lomme, også tog han hende ud af bilen, og ind i en lille fangekælder, hvor han tog rebet af og tapet af hende, og låste hende inde. Hun fik mad af ham, men ikke så meget. Han så efter hende, hver eneste dag for at holde øje med hende. Manden havde så Kidnappet Amalie. Han bor i et stille sted, hvor der er mørkt. Hans hus er helt lukket, der er næsten ingen vinduer, og det er ret småt. I fangekælderen er der kun et vindue, hvor der er et træ der står i vejen, så man ikke kan se. Amalie prøvede at komme ud, og hun prøvede også at låse døren op med sine lange negle, men det kunne hun ikke. Hver gang Kidnapperen kom ind til Amalie, begyndte hun så at ryste og skrige, for hun var nemlig bange for ham. Hun vidste ikke hvad han ville med hende. Hun prøvede at spørge ham, men det kunne hun ikke, så nogle dage efter, spurgte hun ham stille, han gav intet svar, han ignoreret bare, hun kunne ikke se hans ansigt, fordi at han havde en sort hue på hovedet, og han havde sort tøj på. Hans stemme var mørk, og han var ikke så høj.


Katrine kom ud til bilen, Amalie var der ikke. Katrine begyndte at blive bange. Hun kiggede på legepladsen. Amalie var der ikke, så hun kiggede på den anden legeplads. Amalie var heller ikke der, så hun ringede til Amalies mobil, men der var ingen der tog den, fordi at det var nemlig Kidnapperen der havde den. Så Katrine ville vente på at Amalie ville tag den, men det gjorde hun ikke. Hun ringede flere og flere gange men der var ingen der tog den, så blev hun rigtig bange, hun kiggede i hele byen, men hun kunne ikke se Amalie, hun ledte alle steder, men kunne ikke se hendes lille pige på 12 år. Hun kørte hjem og ringede hjem til Amalies bedste veninde, men de vidste ikke hvor hun var, så hun prøvede at ringe hjem til hendes andre veninder, men de vidste heller ikke hvor hun var, så hun ringede til sin gamle mand som er Amalies far, selvom hun ikke ville tale med ham, så spurgte hun alligevel om han vidste hvor hun var eller om hun var hos ham, men hun var heller ikke der. Katrine gik i panik, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, så hun ville lige ringe til Amalies skole, og de vidste heller ikke hvor hun var. Katrine tastede ''112'', og der var så en politimand der tog telefonen, han sagde ''Ja hallo, er der et problem''. Katrine sagde: ''Min datter på 12 år er væk, vil i ikke være sød at finde hende, pleeease'' politimanden sagde: ''Jo, hvad hedder hun, og hvad er jeres adresse''. Katrine sagde: ''Amalie, og vi bor i Ballerup, Skovlunde nr. 56 '' ''Ok, vi leder straks'' '. Katrine sad lidt i stuen, og var i chok. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre.

Politiet var henne at lede i kældere, og skurve, og de prøvede at søge oplysninger. De kiggede i alle mulige farlige steder, også kørte de det sted hvor Kidnapperen bor, og de kunne høre en pige, der skreg i en kælder. De vidste straks at de havde fundet hende, også prøvede de at åbne døren til kælderen, og pigen råbte: ''hjælp'', og det var Amalie. Politiet prøvede at ødelægge døren, og det gjorde de så. De løb hen til Amalie, og tog tapet af fra hendes mund, og rebet af hendes arme, også løb de ud med hende, og ind i politibilen. De kørte hende hjem, så politiet ringede på og, Katrine åbnede døren. Hun blev rigtig glad, for at se sin datter, og hun krammede hende, og kyssede hende, og Amalie blev også rigtig glad, for at se sin mor, og Katrine takkede politiet, og sagde, ''god dag'', til dem.

Amalie og hendes mor, Katrine satte sig ind i stuen, og Amalie begyndte så at fortælle: '' Jeg rystede af skræk, og kunne bare ikke tro det, det var som om det var en drøm''.

Amalie er nu 27 år, og lever godt. Hun har mand og børn. Hendes mand hedder Martin, og hendes pige hedder Maja. Hun har en god uddannelse og det har hendes mand også. Hendes mand er 30 år og hendes pige er 4 år.

lørdag den 24. september 2011

Rosa huesvamp

Jeg har været i skoven. I skoven skulle vi finde forskellige slags svampe som har forskellige farver og nogle af dem må man spise og kan man spise og der er også nogle man ikke må spise f.x.s fluesvampen. Man skulle være sammen i nogle små grupper og i grupperne skulle man så have en kurve og finde nogle forskellige slags svampe. Den svamp jeg har fundet hedder Rosa huesvamp og den ser sådan her ud.



Den har en Lyserød, Lilla farve og der er mange af dem.

torsdag den 8. september 2011

Regnehistorie

Jeg har en hel pizza og der er 8 stykker på min tallerkken. Jeg spiser 2 af dem og deler 3 til mine veninder. Hvor stor en brøkdel har jeg så spist? og hvor stor en brøkdel har mine veninder så spist?..



I må gerne kommentere tak!.

tirsdag den 6. september 2011

Min sommerferie

Jeg var i Tyrkiet. Da jeg var i Tyrkiet, var jeg i fire forskellige byer.
 Jeg var i Konya, Ankara, Kulu også var jeg selvfølgelig også i min
 Landsby.
 Da jeg var i Konya skulle jeg shoppe med min søster, mor
og Moster og jeg skulle også hjem til min moster som lige er blevet gift.
 I byen Ankara skulle vi holde min mosters bryllup og vi skulle holde
det i Ankara pga. at min mosters mand boede der men det gør han ikke
 mere.
og i byen Kulu der skulle jeg ud og spise i en restaurant sammen
 med min onkel og to fætre fra norge. Til aller sidst omaro.  I omaro har
 vi været i vores eget hus og vi har været hos min bedsteforældre og
vi har besøgt mine onkeler og fætre fra norge.