Den 22/11/2012 brød der en farlig Virus, ud over Værløse Bymidte. Den spredte sig ekstremt hurtigt, og flere mennesker er allerede døde.
Siden den 13/11/2012 var det første anfald på den farlige Virus: Hektokoni. Det første offer var en lille pige, ved navn Ida, som var 6 år gammel. Hun faldt om midt i en børne fødselsdag, og efter det kom der flere og flere anfald. Politiet arbejder på sagen, og lægerne prøver og finde en kur. Indtil videre er der en mulighed for at det kommer fra udstoppede dyr, der kommer langvejs fra og bringer bakterier med, fra udlandet.
Hele Værløse er blevet evakueret, og folk bliver nød til at rejse væk, fra sit hjem i Værløse, lige i øjeblikket. Hvis nogle oplever noget lignende, må de gerne kontakte os på dette nummer: 23 445 389.
Tegnene på denne sygdom:
Hovedpine,
Hjertesmerter,
Muskelsmerter,
Svimmelhed,
Appetit svækkende,
Blindhed,
Hjertestød,
Udslet, og ikke mindst
Blodopkast
Ps. Dette er bare en spøg!!!. Det er en avisartikel jeg selv har fundet på, og du må ikke TRO på dette!. Eller faktisk er det en dansk-opgave, HIHIHI:-DDD, og jeg har lavet denne her artikel, med en veninde fra min klasse, der hedder Clara:)). Hendes blog hedder: www.clara-clara-hotmail.blogspot.com
Der var en lille dreng, der begyndte at løbe væk fra de andre soldater. Han bliver ved med at løbe, og indtil han ikke kunne se dem længere. Han løb bag et hus, og mine venner som var soldaterne begyndte at sprede sig rundt, og de kiggede efter ham på forskellige veje. Den lille dreng, kiggede farene rundt, og havde en frygt, om at de ville få fat på ham. Så lige da han kiggede bag sig, så han mig med et gevær i hånden. Jeg så ham hele vejen igennem, men jeg kunne ikke skyde på nogen som helst måde. Da han så mig, fik jeg nærmest et stød i mig. Selvom jeg havde en frygt, så ville jeg stadig have ramt på ham. Han løb lige pludselig, og jeg løb efter ham. Vi løb og løb. Lige pludselig var han væk. Han var en ret hurtig lille dreng. Jeg ville gerne have at han skulle miste livet, men det skulle ikke være mig der gjorde det. Nogle af de andre soldater kom hen til mig og spurgte om jeg havde fået ramt på ham, men det fik jeg en dårlig følelse af.
Jeg vågnede kl. 06:00, om morgenen, den 13 november 2019, hvor det var min fødselsdag, og jeg og mine 20. årige venner, skulle ud i rummet. Vi skulle besøge planeten pluto. Vi trådte ind i raketten, og 20 minutter efter, skulle vi til at flyve afsted. Jeg er uddannet forsker, og jeg har valgt at tage ud og besøge rummet med mine kolegaer, da det var en pligt. Jeg håbede på en god, og spændende oplevelse. Vi skulle måle arealet af pluto, og hvordan det er at være oppe i rummet. Nu var vi endelig fløjet afsted, og er på vej til rummet. Jeg kiggede med store øjne, og en af mine kolegaer, der hedder Claus, ville gerne ud til planetten, og røre ved den. Så jeg og ham, gik ud af raketten, og svævede stille og roligt, hen til den. Claus, blev svimmel, og han kunne ikke få styr på hvor han gik hen. Han røg lige så stille ned, og det blev han ved med.. Jeg gik i panik, og prøvede at tag ham op, men jeg kunne ikke nå det før han havde røget hen ned. Mine kolegaer, fløj straks hen til mig og tog mig op. Vi skyndte os at få Claus op, og til sidst fangede vi ham, og tog ham ind i raketten. Han trækkede ikke vejret, og hans hjerte begyndte at stoppe med at banke. Han er død, tænkte vi. Vi gik i panik, og vi begyndte at flyve hjem. Der havde vi fundet ud af at han havde glemt, at sætte sin rum-dragt til.
Jeg har nogle forventninger om at jeg kommer til at synes at bogen er god, og at jeg får den hele læst inden en måned. Mit læsemål er på 2-3 uger, og jeg starter med at læse den idag:)!...
I hele sidste uge, havde hele min skole, lavet sig om til en by, på en hel uge, ved at alle eleverne fik et værksted/job, som låg i forskellige klasser, eller bygninger. Dvs at vi ikke havde normale timer i hele ugen.
Jeg fik et job i en bager, som hedder bageriet. Der hvor bageren låg, var i FFO'ens cafe, hvor man solgte forskellige Lækkerier, som boller og kager. Så jeg skulle mødes ved cafeen istedet for i klassen, hver eneste dag. Men der var også nogle fra min klasse., der arbejde i bageriet, sammen med mig. Kanelsnegle var det, som var populært hos os, for det var det, der blev solgt allermest, og allerhurtigst. I hele ugen, hos bageriet havde jeg bagt, forskelligt, og jeg havde stået ved kassen, hvor der var mange kunder, der kom på besøg og køb, med falske penge, som var deres løn, og de penge, kaldes man for midttadoer, da vores by hedder Lille-Midtby. Man måtte få 10 midtadoer , hver eneste dag, men hvis man så har brugt dem alle, og vil købe mere, så skal man gå op til banken, og få vekslet, fra rigtige mønter til falske sedler.
Jeg fik mange elever af kende, der gik i både mindre og højere klasser, ved at bage sammen med dem, og at stå i kassen sammen med dem.
- Bedste-oplevelse::
Det hele var mega sjovt, og især bagningen.
-Dårligste-oplevelse:
Hvis man ikke havde været tilstede, der hvor man skulle have sin løn, så skulle man gå hele vejen op til banken, og vente i 15-30 minutter. Det havde jeg oplevet hele 2 gange.
-Største-overraskelse: Efter vi havde bagt alle kagerne, og bollerne, måtte man nogle gange gerne smage på det, men allermest det, at vi fik virkelig mange kunder, hver eneste dag, og mange penge.
-Tre ting jeg har lært:
Jeg har lært at bage, at sælge, at samarbejde, og hvordan man skal bruge sine penge. Så det var fire ting. -Ting som kunne være bedre:
Det ved jeg ikke rigtig kan være, men måske hvis man havde lidt mere system i hvordan man sælger, og om hvad man skal sælge, men hvis nu det er at en kunde skal købe, så skal kunden, også være lidt tålmodig, når der er noget, der er i ovnen, eller når man lige skal regne lidt hovedregning ud, hvis det nu tager lidt for langt tid.
Her er der en lille kort video, på 4 minutter, om ugens forløb i lille-midtby som nogle fra de store klasser har pyntet på, og har sat ind, inde på www.youtube.com
